Opret/ret vareskabeloner (C52014)

I stedet for at skulle udfylde oplysninger som f.eks. Type, Produktbogføringsgruppe og Momsproduktbogføringsgruppe hver eneste gang, du opretter et nyt varenummer, kan du i stedet oprette én eller flere vareskabeloner, og definere disse oplysninger på skabelonerne.

Opret vareskabelon som en kopi af en allerede oprettet vare

  • Vælg punktet Varer i Navigationsmenuen
  • Vælg et eksisterende varenummer
  • Åbn varekortet ved at dobbeltklikke på varen eller vælg knappen Rediger
  • Vælg fanebladet Handlinger
  • Vælg knappen Gem som skabelon…
  • Giv skabelonen et navn i feltet Typenavn. Hvis du opdeler dine varer i grupper, kan typenavnet eventuelt være lig med din varebogføringsgruppe.
  • Udfyld alle de oplysninger der automatisk skal udfyldes, når du fremover opretter nye varer på baggrund af skabelonen
  • Vælg knappen OK 2 gange indtil du er tilbage i varelisten.

Opret vareskabelon

Hvis du ønsker at oprette en vareskabelon uden at tage udgangspunkt i et eksisterende varenummer, gøres dette således:

  • Vælg punktet Varer i Navigationsmenuen
  • Vælg et eksisterende varenummer (det er ligegyldigt hvilken)
  • Åbn varekortet ved at dobbeltklikke på varen eller vælg knappen Rediger
  • Vælg fanebladet Handlinger
  • Vælg knappen Skabeloner
  • Vælg knappen Ny
  • Giv skabelonen et navn i feltet Typenavn
  • Udfyld alle de oplysninger der automatisk skal udfyldes, når du fremover opretter nye varenumre på baggrund af skabelonen
  • Vælg knappen OK 3 gange indtil du er tilbage i varelisten

Hvordan bruges skabelonerne?

Når der oprettes nye varenumre, f.eks. ved at vælge knappen Ny.. i varekartoteket, vil C5 vise en liste over de skabeloner, der er oprettet, således at du manuelt kan vælge, hvilken skabelon der skal benyttes.

Ret/slet eksisterende skabelon

Hvis du ønsker at ændre, i de skabeloner der er oprettet, så kan du foretage denne ændring således:

  • Vælg punktet Varer i Navigationsmenuen
  • Vælg et eksisterende varenummer (det er ligegyldigt hvilken)
  • Åbn varekortet ved at dobbeltklikke på varen eller vælg knappen Rediger
  • Vælg fanebladet Handlinger
  • Vælg knappen Skabeloner
  • Markér den skabelon du ønsker at rette og vælg knappen Rediger
  • Ret de ønskede informationer
  • Vælg knappen OK 3 gange indtil du er tilbage på varelisten

Nedenfor kan du se en video omkring vareskabeloner. Videoen er udarbejdet af Microsoft: