Opret/ret kreditorskabeloner (C52014)

I stedet for at skulle udfylde oplysninger som f.eks. Virksomhedsbogføringsgruppe, Momsvirksomhedsbogføringsgruppe og betalingsbetingelser hver eneste gang, du opretter en ny leverandør, kan du i stedet oprette én eller flere leverandørskabeloner, og definere disse oplysninger på skabelonerne.

Opret leverandørskabelon som en kopi af en allerede oprettet leverandør

  • Vælg punktet Leverandører (Kreditorer) i Navigationsmenuen
  • Vælg en eksisterende leverandør
  • Åbn leverandørkortet ved at dobbeltklikke på leverandørens nummer eller vælg knappen Rediger
  • Vælg fanebladet Handlinger
  • Vælg knappen Gem som skabelon…
  • Giv skabelonen et navn i feltet Typenavn. F.eks. Tyske leverandører
  • Udfyld alle de oplysninger der automatisk skal udfyldes, når du fremover opretter nye leverandører på baggrund af skabelonen
  • Vælg knappen OK 2 gange indtil du er tilbage i leverandørlisten.

Opret leverandørskabelon

Hvis du ønsker at oprette en leverandørskabelon uden at tage udgangspunkt i en eksisterende leverandør, gøres dette således:

  • Vælg punktet Leverandører (Kreditorer) i Navigationsmenuen
  • Vælg en eksisterende leverandør (det er ligegyldigt hvilken)
  • Åbn leverandørkortet ved at dobbeltklikke på leverandørens nummer eller vælg knappen Rediger
  • Vælg fanebladet Handlinger
  • Vælg knappen Skabeloner
  • Vælg knappen Ny
  • Giv skabelonen et navn i feltet Typenavn. F.eks. Tyske leverandører
  • Udfyld alle de oplysninger der automatisk skal udfyldes, når du fremover opretter nye kreditorer på baggrund af skabelonen
  • Vælg knappen OK 3 gange indtil du er tilbage i leverandørlisten

Hvordan bruges skabelonerne?

Når der oprettes nye kreditorer, f.eks. ved at vælge knappen Ny.. i kreditorkartoteket, vil C5 vise en liste over de skabeloner, der er oprettet, således at du manuelt kan vælge, hvilken skabelon der skal benyttes.

Ret/slet eksisterende skabelon

Hvis du ønsker at ændre, i de skabeloner der er oprettet, eksempelvis hvis du ønsker, at der skal benyttes en anden betalingsbetingelse eller lignende på en skabelon, så kan du foretage denne ændring således:

  • Vælg punktet Leverandører (Kreditorer) i Navigationsmenuen
  • Vælg en eksisterende leverandør (det er ligegyldigt hvilken)
  • Åbn leverandørkortet ved at dobbeltklikke på leverandørens nummer eller vælg knappen Rediger
  • Vælg fanebladet Handlinger
  • Vælg knappen Skabeloner
  • Markér den skabelon du ønsker at rette og vælg knappen Rediger
  • Ret de ønskede informationer
  • Vælg knappen OK 3 gange indtil du er tilbage på leverandørlisten